Trine Schneider ApS

Tegnestuen blev stiftet i 2008 i tæt samarbejde med TETRIS A/S og RASMUS FRIIS A/S. Vi er i positiv udvikling og trods vores beskedne størrelse, har vi siden opstart stået bag en række af byhuse, boligbebyggelser, ombygninger, tilbygninger og indretninger.

I 2016 afleverede vi 2 særlige familieboliger i Nordhavn, en ombygget lagerhal transformeret til 90 arbejdspladser for Nordisk Film, et par restauranter samt en hel masse skitser og volumenstudier. Vi har tegnet 38 nye rækkehuse på Amager, været medvirkende arkitekter på en restaurant på toppen af en markant bygning i Nordhavn og renoveret en ejendom i Hellerup. 

Det seneste års tid har vi arbejdet med et seniorboligfællesskab, ungdomsboliger, et rækkehuskoncept samt indretning af ankomst- og fælles cafeområde i et stort kontorfællesskab.

Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med både interne og eksterne kunder og vi arbejder hele tiden på at udvikle tegnestuens profil.

Om Trine

Arkitekt med 20 års erfaring. Har arbejdet med både nybyggeri og ombygningssager, primært erhvervsbyggeri – bl.a. kontorindretninger, firmadomiciler, gourmetrestauranter, reklame- og mediebureauer, men også fitnesscentre, butikker og diverse boligopgaver.

Har gennemført de fleste af byggeriets faser fra skitsering, helhedsplaner og præsentation til styring, projektering og tilsyn. Varetager kontakt til myndigheder og bygherre samt arbejder tæt tværfagligt sammen med entreprenører og øvrige rådgivere.

Udarbejder både grafisk præsentationsmateriale, myndighedsandragender såvel som projekttegninger til entreprenører og leverandører. Har praktisk erfaring med opstartsmøder, tilsyn og opfølgning under byggeriet og derigennem en god forståelse for byggeriets proces og struktur.

 

 

 

 

 

 

Restauranter:

Kadeau: www.kadeau.dk
Admiralgade 26: www.admiralgade26.dk
The Silo: www.thesilo.dk
Kong Hans Kælder: www.konghans.dk