
Byggeriet i Næstved
Hermanhaven Nord er godt på vej. Søjler, tag og svalegange er monteret og der gøres klar til sokkelaffugter, belægninger og bede. Der er fart på udlejningen af både single- og doubleboligerne og projektering af næste etape Hermanhaven Syd er snart afsluttet.
Se mere om Hermanhaven på:

Hermanhaven
Seniorvenligt bofællesskab
På en naturskøn grund i Næstved er opførelsen af 60 seniorboliger godt i gang. Der opføres boliger i to etager omkring et fælles overdækket gårdrum. Alle boliger har altan eller terrasse mod omgivelserne og et semiprivat areal mod fællesrummet. Fokus er fællesskab og frihed.
I gårdrummet kan der opstå nye fællesskaber og arrangeres aktiviteter året rundt så bebyggelsen kan være med til at forebygge ensomhed og forbedre livskvaliteten for beboerne. Bebyggelsen opføres i to niveauer pga. områdets kurvede topografi.

Woods Augusthus
I samarbejde med MakWärk har vi indrettet cafe, restaurant og reception med bar til Woods i Ørestad. Vi har tegnet inventar i samarbejde med Komplet Interieur AS, der snart frigives til produktion.
Se mere om Woods på:



Skiferrækkerne
38 fine rækkehuse i 3 etager står nu færdige på Amager. Hyggeligt område med legegader uden trafik, egen p-plads og fælles opholdsarealer. Mindre bebyggelse, der indbyder til fællesskab. Lækker finish på alt inventar og smukke facadedetaljer i naturlige materialer som skifer og træ.

Se mere om Skiferrækkerne på GO’ BOLIG:
https://www.gobolig.dk/koebenhavn/skiferraekkerne-gyldenrisvej-54-128-2300-koebenhavn-s/

Ungdomsboliger i Nordvest
Vi arbejder på at få opført 40 ungdomsboliger for privat bygherre i Nordvest. Boligerne bliver et-værelses gennemlyste lejligheder med badeværelse og lille køkken.
Der planlægges store fællesarealer både mod gaden, mod gården og på en stor tagterrasse. Ca. halvdelen af boligerne får egen altan.

Privatbolig
Privatbolig i 7 forskudte plan bygget i letbetonelementer og stål på de øverste etager. Det færdige hus står i genbrugstegl med to tagterraser, teaktræsvinduer og kobbertag. Nye fotos på vej.

Nordisk Film
En tidligere lukket studiebygning blev konverteret til 90 arbejdspladser i lyse omgivelser i Valby. Hallen blev skilt ad, isoleret og isat 5 store vinduespartier samt nyt ovenlys.

Skiferrækkerne
Der tegnes for tiden på en rækkehusbebyggelse med 38 huse i 3 etager. De 4 rækker lægger sig med terrasser langs to bilfri legegader og private haver med adgang fra køkkenalrum i stueetagen. Facader beklædes med træ og skifer, taget dækkes af sedum.

Admiralgade
Det gamle Boldhusteater blev ombygget og indrettet til restaurant med moderne køkken, skønne dagslysbelyste rum med hyggelig og uhøjtidelig atmosfære.

Pelikan
Et anderledes lagerhotel i Sydhavnen blev opført til Pelican i samarbejde med JGJ Rådgivende ingeniører (Nu ACTING Bygherrerådgivning ApS). Det konkurrencedygtige betonprojekt er gjort mere spændende med de forskudte elementer.

kadeau wildersgade 10A
Det første kadeau på Christianshavn blev indrettet i et ældre kontorlejemål og transformeret til et lille stykke Bornholm i København med granit og Douglas Gran fra øen som ramme om de lokale råvarer.

Kontorarealer i København
Ombygning af smuk gammel ejendom til moderne kontorer for international virksomhed.

Grey
I samarbejde med Paul Leroy fik Grey forbundet to etager med en intern trappe og kontorerne fik nyt design. Gipsvægge blve erstattet med glasvægge og der blev plads til en hyggelig kantine.